En nyere og mere og mere populær rejseform er yogaferier, hvor du rejser til f.eks. Indien, Sri Lanka eller Bali i 1 eller 2 uger for at afstresse, blive afgiftet, meditere og sidst men ikke mindst, dyrke yoga.

Det smukke ved yoga er, at alle kan dyrke det, uanset alder, køn, som erfaren eller nybegynder, tynd eller tyk.  Det kan samtidig dyrkes som en livsstil, en måde at finde ro og indsigt i en periode af dit liv, hvor der måske er behov for at træffe store beslutninger eller det kan være en blid motionsform.

Hvis du før har rejst i Østen ved du, at der udbydes yoga for en hver smag og pengepung. Du kan komme ind fra gaden, tage en time, enten alene eller i en gruppe afhængig af temperament eller du kan vælge at tage på en reel yogaferie i en uge eller 2. Mange kombinere også en yogaferie med en uge på stranden eller en rundtur rundet i landet.

Internetportaler med yogaferier

Der findes et utal af yogaferier fra yogaretreats på Møn eller Toscana til de lidt mere eksotiske i Østen, hvor yoga oprindelig kommer fra. Ofte kombineres et yogaretreat med Ayurvedisk behandling, der er den lokale urtemedicin eller massage.

Alt afhængig af erfaring, pengepung, magelighed og temperament, kan du købe en billet og så finde et sted når du kommer eller også kan du købe en pakkerejse hjemmefra.  En pakkerejse kan også være vidt forskellig. Det kan være 2 uger i luksus eller 2 uger på et resort uden varmt vand og el. Alt efter hvad du må have lyst til. Når du vælger, er det muligt at vælge med eller uden fly. Uden fly er smart, hvis du ønsker at rejse lidt rundt før eller efter. Hvis du vælger en rejse med fly, er det vigtigt at du sikre dig at udbyder af rejsen er medlem af rejsegarantifonden.

Uanset om du vælger den ene eller anden rejseform, findes der gode internet portaler, hvor der udbydes yogaretreats. Et af de største i Danmark er Mononne, som er et godt sted at starte med at kigge, da der ofte er gode i sidste sekund tilbud og du slipper for at bruge tid på at kigge rundt, men kan fordybe dig i de forskellige tilbud og vælge lige det der passer til dig.

Hvordan for du råd til at rejse langt væk

Grundlæggende er der 2 muligheder. Enten skærer du ned på udgifterne eller også øger du dine indtægter. Men når det er sagt så behøver det ikke være dyrere at rejse længere væk end at holde ferie i Skandinavien eller Europa. Ofte koster flybilletten mere, men til gengæld koster det ikke så meget at rejse rundt i f.eks. Asien.

Uanset skal pengene jo findes og her kommer et par gode råd/ideer.

Skær ned på unødvendige udgifter

Og hvad er så unødvendige udgifter. Det er udgifter som er nice to spend, men ikke indgår i de faste udgifter som husleje, varme og el eller lignede. Nice to spend udgifter kan være

  • Restaurant besøg eller fastfood. Lav mad selv, køb ind på tilbud og tjek efter varer der er ved at løbe på dato. Køb ind en gang og kun en gang om ugen og foodprep evt. din mad. Ved at foodprep. Dvs. du laver mad en gang om ugen og pakker maden i madkasser, får du brugt det mad du har og undgår madspild. Madspild er lig penge du kunne have brugt på at rejse. En positiv sidegevinst er at du samtidig også har bedre kontrol over dit kalorieindtag.
  • To Go-kaffe. En daglig kop kaffe, en cola eller hvad du nu er forfalden til koster omkring 20-50 kr. om dagen. Det er på månedsplan imellem 600 og 1500 kr. der igen kunne bruges på at rejse. Lav i stedet kaffen hjemmefra og køb en termokop. Du kan jo sige at du forkæler dig selv med at købe en ekstra god kaffe du bruger til lige den kop.
  • Drop det nye tøj og den nyeste mobiltelefon. Du vil alligevel ikke tage det med når du skal ud og rejse og det er umoderne, når du kommer hjem.
  • Overvej om du kan leve med at leje et værelse ud og derved mindske din huslejeomkostninger i en periode.
  • Drop den dyre bil eller kollektiv transport og køb en cykel til de små lokale ture.

Indtægter

Udgangspunktet for dette afsnit er, at du ikke kan bede din chef om lønforhøjelse og derved øge dine indtægter. Så her er nogle andre muligheder.

  • Et ekstra job. Tag et job på en tank, det lokale fitnesscenter, slå græs eller hvad du nu har af kvalifikationer og tjen derved et par tusinde kr. ekstra om måneden.
  • Ryd op og sælg alt du ikke bruger eller har for meget af.
  • Find muligheder for at tjene penge imens du rejser. Nok nemmest hvis ferien er af en længere varighed. Enten ved at arbejde online eller ved at få et job på en lokal bar. Mulighederne er mange for at få pengene til at strække længere.
  • Lej din lejlighed ud imens du er væk, f.eks. via Airbnb eller lignende udlejningssteder. Det kan som regel som minimum, dække de udgiver du ofte stadig har imens du rejser.

Vælg den rigtige yogamåtte

Ingen yogaferie uden den rigtige yogamåtte. Og hvad er så den rigtige yogamåtte? Den rigtige yogamåtte er slidstærk og skrider ikke på gulvet under brug når der laves øvelser. Den skal kunne bruges til udstrækning, styrketræning og yoga.

Herunder kommer der et par kriterier en god yogamåtte skal opfylde

  • Tykkelsen på en god yogamåtte ligger imellem 3-6 mm afhængig af hvor meget du kan lide at mærke gulvet, når du går på bare tær eller når kroppen er i kontakt med måtten. Tykkere end det anbefales ikke, da du så ikke har kontakt med gulvet som stadig er vigtigt. Især ved yoga.
  • Længen på din yogamåtte skal som minimum være lige så lang som du er høj, gerne længere.
  • En af de vigtigste kriterier er at din yogamåtte er skridsikker, da det giver den bedste komfort under øvelserne.
Tidligere artikelTag på sportsferie på La Santa eller Playitas
Næste artikelStrandferie eller storbyferie i sommerferien?

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her